Dagsbeskæftigelse hos Stiftelsen Købmandsgården

På denne side finder du information omkring vores tilbud i §103 og §104.

Købmandsgården startede tilbage i 1983, bl.a. med tankegangen om at være med til at styrke og udvikle livet i lokalsamfundet. I 2013 overtog vi den jyske chenillefabrik, hvor der igennem en årrække var blevet produceret piberensere, påskekyllinger og julenisser. I dag danner fabrikken rammen for en socialøkonomisk virksomhed og dermed en meningsfuld arbejdsplads for sårbare unge mennesker og mennesker med udviklingshæmning. 

Chenillen er base for Chenillens Køkken, Chenillens håndværkshold og et hold på §104. Udover dette har vi på Chenillen vores kantine, flere kontorlokaler, musik og teatergruppens faciliteter, toilet og badfaciliteter og konferencelokale.

Arbejdsdagen på Købmandsgårdens dagsbeskæftigelse starter kl. 08.30 og slutter kl. 15.30.

Chenillens Grønne Hold har deres daglige gang ved Poststrædet 20 hvis ikke de er ude i byen og lave serviceopgaver for lokalområdet. Holdet på Attrup Camping møder ind på Chenillen inden de drager ud mod campingpladsen hvor de sørger for deres gæster og vedligeholder fællesarealerne. Alle hold mødes kl. 12.15 og spiser frokost sammen i kantinen inden de kl. 13.00 tager ud og arbejder videre på deres respektive arbejdshold indtil fyraften.

Mange af dem som arbejder på Købmandsgårdens dagsbeskæftigelse bor også i vores botilbud. Vi har brugere af dagsbeskæftigelsen som bor i egen bolig i lokalområdet, men arbejder på et af arbejdsholdene.

Købmandsgårdens dagsbeskæftigelse ligger på Prinsensgade 14 i Skovsgård.

Dagsbeskæftigelsen holder lukket uge 8, 31, 32 og 42

Hvis du vil vide mere om en socialøkonomisk dagsbeskæftigelse så har forskningsprojektet ”Omvendtslev” i en podcast udgivet et afsnit med Trine og Kim fra Stiftelsen Købmandsgården. Trine og Kim fortæller blandt andet hvordan det er at arbejde på Attrup Camping. Udover Trine og Kims fortællinger har de to forskere på projektet også inkludereret nogle af de fund som projektet har ledt dem frem til.

Hop ind i vores “Arkiv ” og lyt til afsnittet under “Podcasts”.

Chenillens Køkken

Lavet med ❤ og værdi

I køkkenet tilberedes alle måltider til dagligdagen og der bages og syltes. Vi er et inspirerende køkken med fokus sundhed, på brug af gode lokale råvarer, bæredygtighed, på økologi samt på at mindske madspild. Et af vores kendetegn er at vi bruger mæsk i flere af vores produkter. Mæsk er et overskudsprodukt fra ølbrygning. Det leveres fra et lokalt bryggeri og er vores ”særlige ingrediens” som gør brødet bæredygtigt, klimavenligt og tilfører karakterfulde smagsnuancer. Udover vores produkter laver vi også mad ud af huset som kan bestilles ved at kontakte Chenillens Køkken på telefon eller mail.

Her er et lille overblik over noget af det Chenillens Køkken producerer:

  • Specielt brød i form af:
    • Boller
    • Franskbrød
    • Flutes
    • Rugbrød
  • Cookies i fem varianter:
    • Mørk chokolade og hasselnødder
    • Karamel
    • Hvid chokolade og tranebær
    • Peanuts og peanutbutter
    • Lakrids og rosiner

    I køkkenet er der også stor fokus på rengøring og hygiejne som en del af dagligdagen. Køkkenpersonalet arbejder tæt sammen med medarbejdere der er ansat på særlige vilkår og sørger for alle får opgaver som er tilpasset netop dem.

    Kontakt os

    Chenillens Køkken

    tlf. 23 31 51 35

    Mandag-torsdag 8.30-15.30

    fredag 8.30-14.00

    Her arbejder

    Anne
    Lars
    Lærke
    Pernille H.
    Søren N.
    Jeanette
    Helle
    Jette
    Pernille K.
    Tina

    Chenillens Håndværkshold

    Godt håndværk bygger på tillid

    På Chenillens håndværkshold er der ansat faglærte tømrere, der udfører arbejdet sammen med medarbejdere ansat på særlige vilkår. Det giver os mulighed for at udføre mange forskellige typer opgaver, hvor vi altid kan stå inde for den håndværksmæssige gode kvalitet.

    Vi udfører arbejder indenfor følgende områder:

    Mindre tømrer/håndværksopgaver – både nybyg, renovering og vedligehold. Vi kan eksempelvis udføre følgende opgaver:

    • Udskiftning af vinduer og døre
    • Opsætning af lofter
    • Lægning af gulve
    • Opsætning af lette vægge
    • Opsætning af stakit
    • Bygning af skure, carporte mm.
    • Mindre belægningsopgaver

    Vi udfører herudover også diverse serviceopgaver fx:

    • Viceværtsopgaver
    • Hækklipning
    • Rydning med buskrydder
    • Træfældning
    • Lettere flytteopgaver
    • Rydning af lokaler mm
    • Salg og levering af brænde, både løsvægt og i sække

    På vores værksted kan vi udføre diverse produktions- og monteringsopgaver fx:

    • Forarbejdning og opskæring af materialer til eksempelvis sløjdopgaver
    • Produktion af trævarer – eksempelvis bord-og bænksæt, højbede, fuglekasser mm.
    • Samlearbejder af fx bord- og bænksæt
    • Vedligehold og vinteropbevaring af eksempelvis havemøbler mm
    • Pakkeopgaver

    Har I opgaver vi ikke har nævnt eller andre specielle opgaver, er I meget velkomne til at kontakte os, så snakker vi om det.

    Her arbejder

    Jens Christian
    Mads
    Martin
    Morten
    Morten
    Stefan
    Sune
    Erling
    Frederik
    Mathias Lundquist
    Vagn

    Kontakt os

    Chenillens Håndværkshold

    tlf.: 29 77 45 21

    Mandag-torsdag 8.30-15.30

    fredag 8.30-14.00

    Chenillens Grønne Hold

    Her kan alle frø spire

    På Chenillens grønne hold er der ansat medarbejdere på både almindelige- og særlige vilkår. Sammen udfører vi forskellige typer opgaver. Vores fokus er, at alle kan være med i arbejdet og samtidigt er vi med til, at styrke og udvikle livet i lokalsamfundet. Dette fokus bygger på tanker helt tilbage fra, da Købmandsgården startede i 1983.

    Vi udfører arbejde indenfor følgende områder:

    • Græsslåning
    • Snerydning
    • Viceværtsopgaver
    • Flisning hos kunden
    • Lettere beplantning – fx bede eller krukker efter årstiden

    Herudover har vi følgende produkter til salg:

    • Flis – i sække eller som løsvægt
    • Æblemost
    • Drue- og æblemost
    • Dekorationer efter årstiden
    • Pileflet-træer
    • Gavekasser

    Har I opgaver vi ikke har nævnt eller andre specielle opgaver, er I meget velkomne til at kontakte os, så snakker vi nærmere om det.

    Her arbejder

    Brian
    Christian
    Dennis
    Jonas
    Per
    Pernille L.
    Søren M.
    Charlotte
    Henrik
    Mariann
    Orla

    Kontakt os

    Chenillens Grønne hold

    tlf.: 29 77 43 89

    Mandag-torsdag 8.30-15.30

    Attrup Camping

    Højt til himlen og plads til alle

    Attrup camping er en del af Stiftelsen Købmandsgården, som består af Chenillens dagsbeskæftigelse og 5 bofællesskaber.

    Attrup Camping har tre målsætninger:

    • Drive en campingplads til glæde for campister
    • Fastholde udvikling i Attrup-området
    • Skabe en arbejdsplads for medarbejdere ansat på særlige vilkår

    Hos Attrup Camping tilbyder vi:

    • Overnatning i Shelters, hytter og telte
    • Mulighed for bålhygge på bålplads ved shelters eller i norsk grillhytte
    • Morgenmad, frokost og aftensmad i vores velfærdsbygning – leveret af Chenillens køkken
    • Muligheder for forskellige udeaktiviteter på den store teltplads eller boldbanen

    Attrup Camping omegn:

    Området omkring Attrup byder på en bred vifte af steder, hvor der er muligheder for at undersøge og afprøve naturen. Alle steder er oplagte udflugtsmål for fx børnehaver og skoleklasser.

    • Fjorden med sit mangfoldige fugleliv og flora
    • Strand og vand
    • Attrup havn med badebro
    • Alsbjerg bakker og Hvisselhøj Jættestue

    Efter at have oplevet naturen i og omkring Attrup, er det oplagt at overnatte på Attrup Camping, her kan I lave mad over bål, i grillhytte, på bålplads, eller benytte køkkenfaciliteter i forbindelse med stort fællesrum med plads til ca. 40 personer. Mad kan også tilkøbes og leveres efter ønske.

    Har I lyst til at høre nærmere om de forskellige muligheder på Attrup Camping eller lyst til en rundvisning, så er i meget velkomne til at kontakte os.

    Kontakt os

    Attrup Camping
    Attrupvej 3
    9460 Brovst
    Tlf.: 23 31 51 23

    Her arbejder

    Emma T. P.
    Kim
    Maiken
    Pia
    Trine
    Christoffer
    Janni
    Jens
    Mona
    Nikolai

    Købmandsgårdens §104

    Købmandsgårdens § 104 er et aktivitets- og samværstilbud.

    Aktiviteter og samvær foregår hovedsageligt i vores lokaler på vores dagsbeskæftigelse ”Chenillen”. Nogle dage vil der blive tilbudt aktiviteter ud af huset.

    Aktiviteterne vil blive tilpasset den enkeltes funktionsevne, interesser og ønsker. Det pædagogiske personale har blandt andet fokus på kreativitet, musik, sundhed og kropsbevidsthed. Dette er kompetencer som vi vægter højt.

    Formiddagskaffe og frokost er i kantinen sammen med arbejdsholdene fra dagsbeskæftigelsen.

    Eksempler på aktiviteter:

    • Tegne
    • Male
    • Puslespil
    • Lave pynt til arrangementer
    • Synge sange
    • Høre historier
    • Gåtur i naturen
    • Indsamle materialer i naturen
    • Gymnastik og bevægelse

    Vi er på §104

    Anja
    Kjeld
    Lena
    Tina
    Anders
    Anette
    Astrid
    Kenneth
    Lars
    Louise
    Wilhelm
    Helle
    Nete
    Thomas